Vandsalamanderen er her – og vi passer på den
Der er stille. Kun lyden af støvler i vådt græs og et kvæk et sted ude i mørket. Vi er på Sydlolland en lun aften i maj, hvor biologer fra Rambøll med lygter og net søger efter liv i vandhullerne. Målet er klart: at sikre, at CarbonCuts’ arbejde med CO2-lagring påvirker naturen mindst muligt.
Vi leder efter naturens indikatorer
I foråret 2025 har vi med eksperthjælp fra rådgivningsfirmaet Rambøll kortlagt over 100 vandhuller og 70 skovområder i projektområdet omkring Rødbyhavn. Det sker som led i den grundige miljøkortlægning, der skal danne grundlag for, hvordan vores arbejde med et muligt CO2-lager på Sydlolland kan ske med mindst mulig påvirkning af dyr og planter.
Særligt fokus er på padder – frøer, tudser og salamandre – fordi de er gode indikatorer på naturens tilstand. De er også fredet og beskyttet af både dansk og europæisk lovgivning.
Sjældne arter midt i det åbne land
Undersøgelserne har afsløret flere spændende fund. Biologerne har blandt andet registreret den sjældne stor vandsalamander i både østlige og vestlige dele af området. Der er også fundet springfrøer og grønbrogede tudser, som begge er arter beskyttet af EU’s habitatdirektiv. På én lokalitet blev der endda observeret både æg og haletudser fra springfrø – et sikkert tegn på, at arten yngler i området.
En grøn frø fanget i biologernes søgelys. Foto: Kenneth Prehn
Flagermus og sjældne planter
Det er ikke kun padder og frøer, der har biologernes opmærksomhed. Også flagermus er i fokus – ikke mindst fordi de bruger gamle træer og småskove som raste- og ynglesteder. Ved Lidsø Gods har vi registreret en dværgflagermus, og over en skov tæt på færgehavnen har vi observeret vandflagermus, som sandsynligvis yngler i området.
Øst for færgehavnen har vi fundet planten betonie, som er på listen over sjældne planter i Danmark. Det er endnu et tegn på, at Sydlollands natur rummer mere end man lige skulle tro.
Hvorfor al den forsigtighed
”Vi skal være sikre på, at Ruby-projektet ikke kommer til at påvirke naturen unødigt,” siger Charlotte Laurentzius, der er chef for CarbonCuts undersøgelser i området. ”Det handler om at kende området og tilpasse projektet, så vi tager hensyn. Nogle gange kan det være små ting. Som for eksempel at justere placeringen af installationer eller vente med aktiviteter til efter padderne har lagt deres æg.”
Formålet med feltarbejdet er altså ikke bare at finde arter – men at sikre, at CarbonCuts og Projekt Rubys arbejde med grøn omstilling også tager hensyn til hele områdets dyre- og planteliv.
Naturen og fremtiden
CarbonCuts vision om at lagre CO2 sikkert under jorden kan blive et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Det kræver selvfølgelig, at vi hele tiden holder balancen mellem nødvendige teknologiske klimaløsninger – og respekt for det landskab og den natur, der er på Sydlolland. Feltarbejdet viser, at der er noget at passe på.