
Banebrydende CO2-lagring – ansvarlig grøn omstilling
“De lokale myndigheder og virksomheder på Lolland har taget godt imod os, og vi oplever generelt en positiv dialog omkring Projekt Ruby, også blandt borgerne i området. De næste to år undersøger vi Lollands undergrund og fortsætter med at informere om projektets fremgang. Vi håber, at resultaterne viser, at Ruby kan realiseres efter de højeste standarder.”
Ken Wesnæs, CEO, CarbonCuts
Hvorfor samarbejde med CarbonCuts?
Det er CarbonCuts klare ambition at udvikle kompetente og bæredygtige klimaløsninger, som Projekt Ruby. Som pioner i CCS-sektoren arbejder vi på at udvikle og levere sikre og effektive løsninger. Vi samarbejder med alle relevante parter, myndigheder og interessenter, herunder vores ejer, BlueNord og vores statslige partner i Ruby Projektet, Nordsøfonden.
Ruby Projektet:
– et vigtig bidrag til Danmarks klimastrategi
Ruby Projektet er et banebrydende initiativ inden for landbaseret CO₂-lagring ved Rødby på Lolland. Ambitionen er at etablere et sikkert og permanent CO₂-lager dybt under Sydlollands undergrund – en central brik i Danmarks klimastrategi. Med myndighedernes fulde opbakning og en statslig undersøgelseslicens er de indledende undersøgelser i fuld gang.
Projektet bygger på tæt samarbejde med aktører på tværs af hele CCS-værdikæden. Ved at kombinere årtiers erfaring inden for undergrunds- og teknologisk ekspertise, indsigt fra udviklingen af komplekse megaprojekter og stærke partnerskaber, sigter Ruby mod at skabe en positiv klimaeffekt og økonomisk værdi – til gavn for ejere, partnere, Lolland og hele Danmark.
Ruby Projektet finansieres af CarbonCuts (80%) og den danske stat via Nordsøfonden (20%). CarbonCuts er et datterselskab, 100% ejet af BlueNord, som også er partner i de danske Nordsøaktiviteter.
Besøg Ruby Projektets hjemmeside
Få mere indsigt i Ruby Projektet på projektets egen hjemmeside. Her kan du læse om projektets mål, tidsplan, aktuelle aktiviteter og den anvendte teknologi og få generel viden om CO₂-lagring. CarbonCuts ønsker at fremme dialogen med lokalsamfundet og øvrige interessenter under projektets udvikling.
En bæredygtig investering i fremtiden
Projekt Ruby er en langsigtet investering i den voksende CCS-sektor og en vigtig brik i den grønne omstilling. Som pioner inden for CO2-håndtering og lagring samarbejder CarbonCuts med forskellige aktører om at udvikle et af verdens første landbaserede CO2-lagre. Samtidig ønsker vi at bidrage til lokal udvikling og grøn omstilling. Projektets ambition er at udvikle og drive en bæredygtig klimaløsning, der hjælper Danmark med at nå klimamålene.
Fremtidige
projekter
I CarbonCuts arbejder vi løbende på at identificere nye muligheder for CO2-håndtering og lagring og beslægtede aktiviteter inden for klimateknologi i Danmark og internationalt. Det er afgørende for os at eventuelt kommende projekter er bæredygtige, skalérbare, økonomisk effektive og baseret på stærke partnerskaber.
Vil du være en del af vores næste projekt?
Kontakt os i dag og lad os få en snak om, hvordan vi eventuelt kan samarbejde om nye projekter.
Nyheder
Følg CarbonCuts arbejde med Project Ruby og andre aktuelle og relevante aktiviteter, som vi deler her på nyhedsoversigten.