Sikkerhed og miljø i fokus
– en del af vores DNA
“Det kan siges meget kort. Sikkerhed og ansvarlighed kommer før alt andet. Det ligger i vores DNA og den baggrund og erfaringer vi har med fra industrien. Et fokus der gælder alle vores aktiviteter og samarbejder – fra indledende undersøgelser til eventuel etablering og drift af et CO₂-lagring.‟
Ken Wesnæs, CEO
Sikkerhed og ansvarlighed
I CarbonCuts er sikkerhed, miljøbeskyttelse og ansvarlighed kernen i vores arbejde. Vi efterlever de højeste internationale standarder. De tager udgangspunkt i IOGP’s Life-saving Rules, ALARP-princippet (As Low As Reasonably Practicable) og den bedste tilgængelige teknologi (BAT) for at sikre, at vi kan gennemføre vores aktiviteter sikkert og med minimal påvirkning af omgivelserne.
Vores mål er nul ulykker, nul hændelser og ingen langsigtet negativ påvirkning af miljøet. Vi arbejder systematisk med risikovurderinger, forebyggelse og løbende forbedringer for at beskytte både mennesker og miljøet.
Ansvarlighed betyder også åbenhed. Vi samarbejder tæt med myndigheder, eksperter og lokalsamfund for at sikre transparens og dialog omkring vores aktiviteter.
Sikkerhed og ansvarlighed er ikke bare en del af vores virksomhed – det er fundamentet for den. Med en stærk sikkerhedskultur og en bæredygtig tilgang arbejder vi hver dag for at beskytte mennesker, natur og klima, i takt med at vi udvikler fremtidens CCS-løsninger.
Nyheder
Følg CarbonCuts arbejde med Project Ruby og andre aktuelle og relevante aktiviteter, som vi deler her på nyhedsoversigten.