CarbonCuts får licens til at undersøge mulighed for CO2-lager i Rødby
Vi er glade for at kunne dele, at vi netop har fået tildelt en licens fra de danske myndigheder til at undersøge muligheden for et CO2-lager på Lolland.
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har i dag tildelt os licensen efter anbefaling fra Energistyrelsen. Med licensen kan CarbonCuts nu gå i gang med det planlagte efterforskningsprogram for at sikre, at vores planer lever op til alle krav.
Vi forventer at undersøgelserne vil tage op til tre år, før det er muligt at træffe endelig beslutning om at føre vores ambition ud i livet.
"Det er en fantastisk dag for os. Vi ser frem til at gå i dialog med og fortælle borgerne i Rødby-området om vores planer, og vi ser også meget frem til at fortsætte og udvide samarbejdet både Lollands lokale myndigheder og virksomheder. Kun på den måde kan vi sammen kan skabe grøn vækst og omstilling,” siger Ken Wesnæs, som er adm. direktør i CarbonCuts.
Borgermøder på vej
Som en del af vores planer om at informere alleinteresserede om Projekt Ruby kommer vi til at invitere til borgermøder i slutningen af august 2024. Her vil vi fortælle mere om projektet, og hvad det betyder for området. Noget af det første CarbonCuts går i gang med, er at planlægge og gennemføre seismiske undersøgelser af undergrunden. Vi vil snarest informere om dato, tid, og sted for borgermøderne.
Indtil da ønsker vi alle en god sommerferie.
Læs også vores pressemeddelelse.